Interview med
KJELD MIKKELSEN
pensioneret fiskeskipper og tidligere ejer af M/S RIGMOR
Ålekvasen RIGMOR
RIGMOR er bygget på Langø Skibs- og bådebyggeri A/S, Nakskov i 1935. Bådebyggeriet var kendt for at kunne bygge de største 20 tons kuttere. Det var en fordel, at de lå lige under 20 bruttoregistertons, da man skal have skibsførerbevis for at sejle skibe over 20 tons.
RIGMOR har kendingsbogstavet OXJY
Længde: 12,56m
Bredde: 4,52m
Dybde: 1,76m
Bruttoregister tons: 19,89
Skibstypen
Kvasen er skibstype der kommer fra Tyskland. Kvaserne dukker op i Danmark i slutningen af 1800 tallet. Skibene er udstyret med en dam i stedet for et lastrum. I bunden af dammen er der boret en masse huller, så der hele tiden cirkulerer frisk vand ind til de levende fisk skibet sejler med. Størrelsen af hullerne afgør hvilke type kvase det er. En ålekvase har en masse små huller, så de levende ål ikke smutter ud gennem hullerne, derfor er RIGMOR en ålekvase.
RIGMOR blev bestilt af Kjelds far Herluf Mikkelsen i Skærbæk ved Kolding og fik fiskerinummer VE334, som hun beholdt i hele sin aktive tid som fiskefartøj, hvor hun hvert år i ålesæsonen transporterede ål indtil Kjeld besluttede at tage hende fiskeriflåden i 1998. Derefter sejlede hun med lystfiskere i Lillebælt. I 2005 solgte Kjeld hende til fortsat sejlads med lystfiskere. I 2009 blev RIGMOR købt af folkene bag Foreningen Ålekvasen RIGMOR med hjemsted i Ebeltoft.
Foreningen Ålekvasen RIGMOR
Af vedtægterne fremgår foreningens formål, som er:
At bevare, vedligeholde og tilbageføre ålekvasen RIGMOR så tæt som muligt på sin oprindelige udførelse og aptering, som da hun i 1935 blev bygget på Langø Skibs- og bådebyggeri.
At ålekvasen RIGMOR skal indgå som en maritim kulturinstitution i Ebeltoft med placering i Fiskerihavnen, og derigennem medvirke til at bevare og formidle kystkulturen og det autentiske miljø i Fiskerihavnen til oplysning og glæde for medlemmerne, byens borgere og almenvellet.
At medvirke til at styrke vores identitet som søfarts- og fiskerination og sikre, at historien om kystkulturen og Ebeltoft’ historie som fiskeriby fortælles til vores efterkommere.
At skabe et maritimt, fagligt miljø gennem tiltrækning, fastholdelse og udvikling af en medlemskreds med kompetencer inden for træskibsbygning og beslægtede fagområder.
At deltage aktivt og engageret i lokalsamfundet og udvikle kulturaktiviteter med udgangspunkt i ålekvasen RIGMOR samt livet omkring Fiskerihavnen og på havet, fx”, ”Åbent skib”, ”Åbent værksted”, ”Sildens Dag” m.v.
At indgå i andre sammenhænge hvor den lokale kystkultur er bindeled til andre geografiske områder og aktiviteter i og uden for Syddjurs Kommune.
At synliggøre sejlads og ”maritimt håndværk” for medlemmerne og almenheden samt samarbejde med og formidle viden og erfaring til træskibsejere og bevaringsforeninger.
Gensynsglæde med RIGMOR
I forbindelse med Maritime Dage, lørdag den 14. august 2010, mødtes nogle af os, som står bag Foreningen Ålekvasen RIGMOR med Kjeld og hans kone Ruth på ålekvasen RIGMOR i Ebeltoft Fiskerihavn. Familien Mikkelsen har ejet og drevet RIGMOR siden de fik hende bygget i 1935 og frem til 2005, da de solgte hende.
Det blev et meget positiv og spændende møde og ikke mindst et glædeligt gensyn med RIGMOR for Kjeld og Ruth, selvom skibet endnu ikke er i samme gode stand, som da Kjeld sejlede med skibet.
Kjeld gik en tur rundt og kiggede på skibets stand. Motoren var startet op, da han entrede ned i motorrummet. Kjeld lyttede til motorgangen og justerede lidt på motoren. Han gav udtryk for at motoren gik ganske fornuftig, men den banker måske en smule for meget på den ene cylinder og ryger lidt for meget, når den gasses op. Kjeld fortalte om de tre mest sandsynlige årsager til miseren, så nu har vi den viden. Han viste os fotos af, hvor flot det hele så ud, før han omkring 2005 solgte til den seneste ejer. Han misrøgtede RIGMOR og kuldsejlede med hende, så hun endte på Fregatværftet i Ebeltoft i meget dårlig stand.
Familiebaggrund og livet som fisker
Efter besigtigelsen af RIGMOR gik vi over i Fiskerihavnen og fik et glas øl i det gamle fiskerskur ”Børsen”. Her fortalte Kjeld og Ruth om familien, deres liv med fiskeriet og selvfølgelig om RIGMOR. Vi havde aftalt ca. en halv times tid til samtalen, for det var planen, at Kjeld og Ruth skulle spise frokost med deres venner Arne og Grethe Christensen fra Kongsgårde på Helgenæs, men der gik vist snarere et par timer. Det blev hen på eftermiddagen før vi fik rundet af, så de kunne få noget at spise.
Kjeld og Ruth er begge omkring 83 år, men virker meget yngre og besidder begge en fantastisk udstråling og entusiasme. Kjeld har en særdeles god hukommelse og elsker at fortælle om sine erfaringer. Det er tydeligt, at de begge altid har været meget aktive, og at de trives bedst, når der sker noget.
I Mikkelsen slægten med rod i Skærbæk, har næsten alle mændene i mindst tre generationer været fiskere eller har sejlet. Kristen Mikkelsen, Kjelds bedstefar havde en stor børneflok med sin kone Anne Marie. Han ernærede sig som fisker, dog uden det store udkomme. Han boede i genbohuset til det hus, som Kjeld og Ruth bor i dag, meget tæt ved havnen.
Et af Kristens børn var Kjelds far, Herluf Mikkelsen. Herluf blev født 8. april 1900 og døde i 1964.
Kjeld Mikkelsen blev født den 6. februar 1928, og har to søstre. Det var derfor helt naturligt at Kjeld tog over efter sin far. Herluf Mikkelsen var en dygtig og driftig fisker, som var foregangsmand inden for fiskeriet i området, en rolle som Kjeld har formået at videreføre efter sin far.
Det havde altid ligget i kortene, at Kjeld ville være fisker, og efter konfirmationen og 7 års skolegang kom Kjeld med faderen ud at fiske. 18 år gammel besluttede Kjeld at sidde på skolebænken i 7 måneder på navigationsskolen i Grenå, hvor han tog sætteskippereksamen, som gav adgang til at sejle skibe over 20 brutto register tons. 23 år gammel – så tidligt som loven tillod - fik Kjeld næringsbevis som fisker.
En livstruende ulykke
Kjelds karriere inden for fiskeriet var nær endt både tidligt og brat. Den 6. juli 1943 var den dengang 15 år gamle Kjeld på fiskeri i Lillebælt sammen med sin far og endnu en fisker. Der var petroleumsrationering, og Herluf havde fået sparet lidt petroleum sammen, så RIGMOR kunne komme til søs.
Under fiskeriet, som fandt sted et par timers sejlads fra Skærbæk, stod Kjeld ved spillet, som var i gang med at hale ind. Det med motorspil var ret nyt, og der var ingen afskærmning på det. Kjeld styrede trossen lidt med højre fod, mens spillet spolede. Pludselig greb trossen fat i benet, rev ham med og knuste Kjelds højre ben under hoften. Hans ældre makker nåede lige at stoppe spillet før hele Kjelds krop røg med rundt i spillet.
Der var ingen radio ombord og som nævnt ca. to timers sejlads til Skærbæk. Kjeld har ikke i detaljer fortalt, hvordan det lykkedes at få ham i land i live med et knust ben og stort blodtab. Men da de endelig kom i havn i Skærbæk, og skulle videre med ambulance til hospitalet i Fredericia, var det svært for ambulancen at komme frem til hospitalet, fordi der var 6. juli fest i Fredericias gader.
Men Kjeld overlevede, fik en benprotese og har bl.a. i kraft af sin jernvilje og sit lyse sind haft et fuldt og meget aktivt arbejdsliv. Og om han selv siger, har han altid har arbejdet meget, og er først rigtig gået på pension, da han var sidst i 70’erne.
Åleeksportfirmaet Th. Pedersen i Kolding
I ålesæsonen, som er september, oktober og november måned, sejlede Herluf og Kjeld med ål hovedsagelig i farvandene omkring Fyn, fra Assens gennem bælterne til Langeland, Spodsbjerg, Lolland .m. v., idet farvandene var opdelt mellem flere skibe. De arbejdede for firmaet Th. Pedersen i Kolding, Danmarks største virksomhed inden for handel med levende og røgede ål i en lang årrække.
Th. Pedersen opererede i en længere periode med ca.12 skibe i alt, men Herluf og Kjeld var de eneste, der selv ejede deres skibe, og de havde en fortrinsstilling hos Knud Pedersen, indehaveren af firmaet Th. Pedersen. Samarbejdet byggede på en usædvanlig høj grad af tillid, og Kjeld kunne disponere meget frit.
Ålekvaser fra Th. Pedersen flåde har også sejlet på bl.a. Ebeltoft og Kongsgårde og handlet med ålefiskerne der, men RIGMOR har ikke transporteret ål i dette område. Når der resten af året ikke blev handlet og transporteret ål, lå RIGMOR og fiskede industrifisk og småsild ved Bornholm, og torsk og jomfruhummer ved Skagen og Hirtshals.
RIGMOR bygges på Langø Skibs- og bådebyggeri A/S, Nakskov
Herluf Mikkelsen havde gennem årene flere skibe, og på et tidspunkt tre fiskefartøjer samtidig, nemlig RIGM0R på 20 brutto registertons, Else Marie, 18 brutto registertons, bygget i Bogense i 1939 og Anne Marie, som kom til 1948, bygget i Esbjerg, oprindelig over 20 brutto registertons, men målt ned til under 20 brt.
Herluf bestilte RIGMOR på Langø Skibs- og bådebyggeri A/S, Nakskov. Bådebyggeriet var blevet grundlagt i 1909 af Jens Peder Jacobsen, og hans søn bådebygger Gunnar Jacobsen, stod for byggeriet af RIGMOR til Herluf Mikkelsen i 1935.
RIGMOR, der er opkaldt efter Kjelds et år yngre søster, er oprindelig bygget med gaffelrig og monteret med en en-cylindret dieselmotor fremstillet hos firmaet Houmøller i Frederikshavn (konstruktøren er senere medstifter af Alpha Diesel). Motoren, der havde produktionsnummer 14, havde 55 kh. I 1950 blev den nuværende, tocylindrede 90/110 hk Alpha Dieselmotor installeret. Det var nødvendigt med mere motorkraft, bl.a. når to skibe fiskede sammen og trak store fiskeredskaber mellem sig.
Som en sidebemærkning kan jeg fortælle, at jeg forleden dag talte med bådebygger Gunnar Jacobsens svigerdatter Inger Jacobsen. Hun bekræftede, at hun i den gamle ordreborg kunne se, at ordren på RIGMOR var skrevet ind. Jeg kunne desværre ikke tale med hendes mand Kjeld Jacobsen, som har fået afasi efter en ulykke på bådebyggeriet, der måtte lukke helt i 2004.
De har desværre ingen tegninger tilbage, så de kan ikke hjælpe os med tegninger af gaffelriggen. Inger fortalte, at de på foranledning af hendes svigersøn, som er naturvejleder i Voer/Mellerup, havde sendt et helt læs med materialer, reb, værktøj m.v. til Fregatværftet, da de lukkede bådebyggeriet.
RIGMOR er i øvrigt tegnet af den lokale bådebygger i Skærbæk efter Herlufs ideer, og da hun skulle bygges, var bådebygger Gunnar Jacobsen på besøg hos Herluf Mikkelsen i Skærbæk, hvis søn Kjeld Mikkelsen på det tidspunkt var en knægt på 7 år.
Gunnar og Herluf var på god bølgelængde med hinanden, og Gunnar har sikkert også syntes, at Herlufs søn Kjeld var en frisk knægt. Han sagde i hvert tilfælde, at hvis han engang fik en søn, skulle han også hedde Kjeld, og sådan gik det til at tredje generation på Langø Bådebyggeri kom til at hedde Kjeld Jacobsen.
Som et kuriosum kan nævnes, at Kjeld Mikkelsen så sent som i 1973 fik bygget en kopi af RIGMOR. Hende byggede Gunnars søn Kjeld Jacobsen, som i mellemtiden havde overtaget Langø Bådebyggeri efter sin far. Et godt eksempel på, hvordan de gode relationer mellem fiskerne og bådebyggerne samt tilliden til at det gode håndværk var i højsædet videreførte samarbejdet i to generationer. Navngivningen stod Ruth for, og skibet blev døbt HERU THANIK, et lidt usædvanligt navn, som er konstrueret af familiemedlemmernes navne.
Generationsskifte i rum sø
Det gik godt for Herlufs familiefortagende, som tjente gode penge, og det lå i kortene, at Kjeld skulle videreføre skibene og fiskeriet. Generationsskiftet, hvor Kjeld tog over inden Herluf døde i 1964 blev påbegyndt lidt hurtigt og ret tidligt, som en gradvis overtagelse. En sjov historie, som siger lidt om Mikkelsernes beslutsomhed og handlekraft.
Herluf og Kjeld fiskede mellem Hirtshals og Hanstholm - det var vist i 1957, mens Viggo Kampmann var finansminister. Herluf og Kjeld hørte over radioen, at der - stort set natten over - ville ske store ændringer i afskrivningsreglerne, hvilket ville indebære højere beskatning af genvundne afskrivninger fremover. Og så var der ikke langt fra tanke til handling med hensyn til generationsskiftet, som blev sat på plads i rum sø.
Kjeld var egentlig skipper på Herlufs største skib Anne Marie (bygget i Esbjerg i 1948 og opkaldt efter Kjelds mor), men han købte i første omgang RIGMOR, som ikke ville udløse beskatning af ekstraordinære afskrivninger. Senere lavede Herluf og Kjeld en byttehandel, så Kjeld overtog Anne Marie, og ved faderens død i 1964 blev Kjeld eneejer af skibene. Anne Marie hedder i dag Mia, og ligger i Snaptun, hvor hun sejler med bure for en ørredfarm.
Ålesæsonen i september, oktober og november var en meget travl tid
Kjeld havde gennem årene opbygget gode relationer til ålefiskerne i de farvande, som han hovedsagelig betjente. Der var godt gang i ålefiskeriet og Th. Pedersen havde en betydelig eksport af ål. De store ål til Tyskland og de små til Holland. Th. Pedersen med Knud i spidsen var velanset og respekteret, og kendt for ”at holde hånden under” sine samarbejdspartnere. Den firmaånd, passede Kjeld godt, og indebar, at Kjeld havde frihed til at håndtere fiskerne og handelssituationerne, som han syntes var bedst. Af og til var der andre firmaer, som forsøgte at bryde ind og kapre nogle af Kjelds kunder, men som regel vendte de hurtigt tilbage igen.
Når ålene var vejet ind - en ”vægt” var lig med
RIGMOR kan rumme op til
Ruth tog også sin tørn
Ruth sejlede med på RIGMOR på fuld tid i ca. tre år fra 1954 til 1957, hvor den første pige af tre kom til. Hun har altid deltaget i vedligeholdelsen af RIGMOR, og stået ved Kjelds side og bakket ham op, både på hjemmefronten og til søs.
Kjeld var både flittig og dygtig og familien fik et godt udkomme af fiskeriet. Hans skibe har altid været vedligeholdt over almindeligt niveau, og Kjeld har en stor stolthed over sine velholdte skibe.
Tiderne skifter
På et tidspunkt dør Knud Pedersen, og Frederiksværk Åleeksport tog over. Efter mange gode år og et formidabelt samarbejde med Knud hos Th. Pedersen var det svært for Kjeld at finde sig til rette i det nye samarbejde. Da han ikke - som 72 årig - var klar til at gå på pension, begyndte han omkring år 2000 at sejle med lystfiskere med RIGMOR – godkendt til op til 12 ad gangen.
RIGMOR får ny ejer
Omkring 2005 besluttede Kjeld at sætte RIGMOR til salg, og en dag da han og Ruth gik og malede på skibet, kom en mand og satte sig på en pullert lige ved siden af dem. Han spurgte om RIGMOR var til salg og forhørte sig også om prisen. De snakkede lidt frem og tilbage, og manden fortalte, at han også ville sejle med lystfiskere, hvis han købte skibet. Kjeld regnede ikke med at se ham igen, men dagen efter kom han igen. Han havde alle pengene med, og RIGMOR blev solgt til prisen.
Desværre blev RIGMOR misrøgtet af sin nye ejer. Bl..a. pressede han motoren til det yderste ved at sætte en trækile i klemme ved brændstofpumpen, så motoren blev overfodret med brændstof. På kort sigt giver det større ydeevne, men på længere sigt også stor slidtage. Skibet blev ikke vedligeholdt, og på et tidspunkt tørnede han ind i bolværket i Assens havn. Men det skulle blive meget værre. På en sejlads til Sverige sejler han på Kullen og RIGMOR springer læk. RIGMOR bliver bugseret til Gilleleje og bliver repareret, men mister forsikringsdækningen.
Da ejeren sejler fra Gilleleje, sejler han på revet ved Sejrø, hvor RIGMOR står på grund og bliver stærkt medtaget. Derfra bugseres RIGMOR til Fregatværftet til reparation. Da regningen ikke bliver betalt, får vi mulighed for at købe RIGMOR.
Når enden er god er alting godt
En gruelig historie, som nu trods alt ser ud til at ende godt. Foreningen Ålekvasen RIGMOR vil i hvert tilfælde gøre alt for at bringe hende i god stand og bevare hende for eftertiden.
Da vi skiltes lørdag eftermiddag, blev aftalen, at vi holder kontakt. Kjeld og Ruth er til enhver tid velkomne til at besøge RIGMOR og os og deltage i aktiviteter med RIGMOR. Hvis det lykkes at gennemføre en tur til Hjelm lørdag den 11. september er Kjeld og Ruth selvskrevne gæster.
En sejltur med Kjeld ved roret
Kjeld og Ruth skulle overnatte hos deres gode venner Arne og Grethe Christensen i Kongsgårde, og vi aftalte at mødes igen søndag, hvis de kunne nå det, inden de skulle hjem til Skærbæk igen.
Det kunne de heldigvis, og også søndag hyggede os sammen på RIGMOR, og på et tidspunkt fik vi overtalt Kjeld til at sejle en tur. Kjeld lagde fra kaj med RIGMOR og sejlede en lille rundtur i Vigen – ja, som Jørgen P. senere sagde: ”så forsvandt RIGMOR fand’me’ lige pludselig midt under vores åbent hus arrangement!” Men det skal siges, at det var vores formand Thorkil, der kom med forslaget.
Da vi returnerede til Havnen, demonstrerede Kjeld, hvor hurtigt og elegant RIGMOR kan manøvreres og lægges til kaj, tæt mellem to andre skibe, uden at røre bolværket og endda uden brug af fendere. Det kan kun lade sig gøre, når man kender skibet godt og er en meget kyndig og erfaren skipper. De mange tilskuere beundrede både skibet og skipperen.
Kjeld forærer os udstyr og reservedele
Da vi skiltes søndag, aftalte vi at finde en dato i meget nær fremtid, hvor vi kan køre til Skærbæk og besøge Kjeld og Ruth. Formålet vil bl.a. være at tage et foto af et stort maleri med RIGMOR afbilledet med original gaffelrig. Fotoet kan danne grundlag for at tegne og kalkulere riggen med henblik på at søge fondsmidler til fremstilling og montering af en ny rig svarende til den originale. Kjeld vil også forære os flere dyser til motoren samt et lille banjerdæk til montering på spanterne i agterstavnen. Kjeld har på et tidspunkt fået fremstillet dette gedigne banjerdæk i massiv eg.
Ovenstående er som jeg husker indtrykkene og indholdet af samtalen med Kjeld og Ruth, og jeg har aftalt med Kjeld, at han læser det igennem og godkender det, før det eventuelt læses af andre.
Dråby den 17.08.2010
Thorkild Hansen
Medlem af Ålekvasen RIGMORs bestyrelsen
------------------------------------
Efterskrift
Den 25 august kørte Sonnich og jeg til Skærbæk og besøgte Kjeld og Ruth i deres hjem, som ligger i første række, lige ved havnen. Vi blev beværtet med kaffe og kage og havde nogle hyggelige timer sammen inden Kjeld ved middagstid skulle til et møde. Vi hørte mere om de forskellige skibe, som familien har drevet og fik taget et foto af ”maleriet” med RIGMOR med gaffelrig.
Kjeld fortalte, at billedet var lavet i 1946 på en særlig måde med udgangspunkt i et foto, som var opskaleret og farvelagt. Det betyder, at der er mange gode detaljer, og at størrelsesforholdene passer. Det er et godt udgangspunkt for at rekonstruere riggen. Kjeld lånte os desuden endnu flere fotos af Rigmor, bl.a. fra da hun stod på grund på Sejrø Rev Dem glæder vi os til at få kopieret og vise til vores venner i foreningen.
Kjeld og jeg gennemgik mit ”skriv” fra mødet i Ebeltoft og med nogle små justeringer blev det godkendt af Kjeld. Imens fik Sonnich sig en god snak med Ruth.
Ude i Kjelds værksted fandt han en trykbeholder og nogle dyser frem, som vi fik, og på gavlvæggen hang det flotte egetræs-banjerdæk, som Kjeld også har foræret os.
Vi var meget glade, da vi vel hjemme i Ebeltoft kunne læsse banjerdækket af i ”Børsen”. Allerede onsdag aften blev det monteret, så det var klar til ”Sletterhage om bagbord”, som RIGMOR deltog i allerede om torsdagen.
Thorkild Hansen