Rigmor fri af den museale mølpose og sætte hende på togt ind i fremtiden med relevante opgaver. Som sagt så gjort. Allerede på onsdag kører vi fra Rigmor, sammen med repræsentanter fra amatørfiskerne og Havhaven ind til et netværksmøde på Aarhus Universitet under overskriften: ”Skibsbaseret undervisning”. Det var det projekt, jeg omtalte allerede sidse år, og som Institut for Ecoscience og Institut for Biologi ved Aarhus Universitet nu har igangsat. Det skal lære unge elever og studerende, hvilke enorme fødevareressourcer, der gemmer sig under havets overflade, hvis vi passer bedre på miljøet og forstår at drive regenerativt havbrug.
Motorstop
Men, men, men. Før vi fortaber os i fremtidsvisionernes tågebanker, skal vi jo lige have styr på eget skib. Hele to gange sidste år måtte vi afbryde sejladser i vigen og kalde på assistance for at komme sikkert i havn igen. Den ene gang var under en prøvesejlads i maj for at teste det nye topstykke. Næste gang var i august, da vi var på vej til Hjelm med familien, som skulle på ferie. Heldigvis kunne vi med assistance fra Kurt og Hopla sende familien på sommerferie alligevel, men det gav ridser i lakken og stoltheden, at den gamle Alpha-diesel igen lavede knuder. Efter endnu en heroisk indsats fra vores utrættelige maskinfolk lykkedes det os at få Rigmor klar til adskillige missioner i efteråret. To topstykker er nu sendt til reparation hos en smed, der vil forsøge at svejse utæthederne, så vi har en reserve, hvis uheldet igen er ude.
Det store restaureringsprojekt
Som I måske husker, måtte vi sidste år konstatere, at vi faktisk kun var nået halvvejs efter den omfattende restaurering, skibet gennemgik i 2021-23 i Bønnerup. Forruf og maskinruf var utætte, damskotter skulle kalfatres, dækket fornys og meget mere. Derfor skruede vi en ny plan sammen. Vi ville forsøge at langtidssikre Rigmor med en ny restaurering til 2,1 mill. kr. Vi havde 250.000 kr. at begynde med, så der var et stykke vej endnu. Det viste sig at være for ambitiøs en opgave. De store fonde, som vi havde håbet på, meldte hus forbi denne gang.
Ny strategi
Vi måtte derfor handle hurtigt. For de penge man får bevilget fra fonde, skal bruges til formålet inden for to år. Ellers skal de tilbagebetales. Derfor har jeg anmodet de fonde, der har bevilget penge om tilladelse til at anvende dem til delreparationer i stedet for det store projekt. Det er lykkedes, så derfor sætter vi vores lokale skibstømrer, Jens Martensen, til at bygge et nyt forruf til Rigmor, når denne sejlersæson er forbi til efteråret. I mellemtiden har vi så konstateret, at vi havde flere penge til gode fra Skibsbevaringsfonden, fordi vi ikke havde brugt alle dem, vi fik bevilget til forrige projekt. Denne positive overraskelse fremgår af budgettet, som ligger fremme og som kassereren vil redegøre for senere.
Samarbejdet på havnen
Rigmor indgår i en større sammenhæng. Vi er en del af et foreningsfællesskab sammen med fire andre foreninger i Den Røde Hal, vi er med i Træskibs Sammenslutningen og vi er aktive i andre aktiviteter på havnen. I de sidste 2 år har vi sammen med andre interessenter på havnen: de andre foreninger, de handlende, investorerne og Nationalparken arbejdet på at sikre det autentiske miljø omkring fiskerihavnen. Arbejdet har nu resulteret i, at vi – så sent som i onsdags – har dannet en ny forening – Ebeltoft Gl. Havn – en forening hvis formål er at bevare og udvikle havnen som en kulturhavn efter de kriterier, som Skibsbevaringsfonden har udstukket. På længere sigt vil den ny forening tjene til, at kommunen nu har én partner på havnen at handle med i stedet for mange individuelle aktører. En anden stor fordel er, at alle aktørerne på havnen nu får et formelt netværk, der kan diskutere fælles problemer og formidle dem slagkraftigt over for myndighederne. Vi håber på, at borgmesteren vil indvi Ebeltoft Gl. Havn under årets Kystkulturfestival 30. august i år.
Æresmedlem
Jeg indledte denne årsberetning med at mindes de døde. I bestyrelsen har vi besluttet, at der også er grund til at hædre de levende. En af dem, der har været med fra starten, og som gennem hele historien har delt sin enorme faglige ekspertise med os alle, er Niels Einar Westermann.
Af personlige, familiære grunde har Einar ikke været så synlig i foreningen de seneste år, men hans kærlighed til Rigmor og foreningen er usvækket, han følger vores arbejde, vores sejladser og er en konstant inspiration for os alle.
Kære Einar, jeg har en personlig hilsen til dig fra kaptajn Hans Mikkelsen, som du har sejlet med for mange år siden. Hans er fætter til Kjeld Mikkelsen, den forhenværende ejer af Rigmor og foreningens æresmedlem til sin død. Vi har derfor besluttet, at du skal følge i Kjeld Mikkelsens fodspor og være foreningens maskot og æresmedlem. Som tegn på denne hæder overrækker jeg dig hermed dette diplom. Skal vi give ham en hånd!
Med disse ord overdrager jeg generalforsamlingen til dirigenten.