REFERAT

Bestyrelsesmøde 9. oktober 2024 kl. 10.00 i Den Røde Hal

Til stede: Jørn Uz Ruby, Steen Roar Petersen, Knud Erik Nielsen, Keld Farver, Torben Hansen.
Afbud: Palle Dannemand, Søren Høg, Oluf (Luffe) Hamann

  1. Godkendelse af referat fra sidste møde
    Referatet godkendt uden bemærkninger

     
  2. Økonomi
    Kassebeholdningen er pt. kr. 172.370 kr., men der er tale om bundne midler, dvs. penge vi har modtaget fra fonde og sponsorer øremærket til specielle formål. Foreningen står derfor over for nye udfordringer, når Rigmor skal gøres klar til næste års sejladser. Derfor bad bestyrelsen formanden rette henvendelse til fondene med anmodning om at få lov til at anvende midlerne til Rigmors umiddelbare behov for klargøring.

     
  3. Referat af evaluering af kystkulturfestival
    Thorkild Hansens referat var rundsendt. Kommentarer: 
    Steens kritik taget til efterretning
    Evalueringen af kystkulturfestivalen, refereret af Thorkild Hansen, havde bestyrelsen fået tilsendt. Den var gennemgående positiv med forslag om få ændringer til næste år, men den rejste det store spørgsmål om, hvem der bærer faklen videre, da TH samtidig meddelte, at han ikke ville være tovholder næste år. Rigmors bestyrelse opfordrede derfor formanden til at foreslå en kollektiv ledelse af næste års Kystkulturfestival, når Husrådet næste gang har emnet på dagsordenen.

     
  4. Status på skibets tilstand før vinteren
    Formanden for Fagligt Råd, Torben Hansen, havde opregnet en række punkter for Rigmors klargøring til vinteren og næste års sejlads. Ud fra dem opstillede bestyrelsen et budget, som er nødvendigt for at vedligeholde Rigmor og gøre hende klar til næste års sæson.
    Udover de udgiftskrævende poster kræver klargøringsprocessen en del mandskab. En opfordring til at hjælpe til vil blive rundsendt, i god tid inden arbejdet begynder.
    Flg. poster (skrevet med blåt) er umiddelbart udgiftskrævende:
    Sejl af, tørre og pakke dem ned på "broen".
    Stativ til vinteroverdækning spændes på søgelænder.
    Langskibs planke fra mast til stævn monteres. Vi må lede videre efter masteringen, som p.t. er bortkommet. Det skal skaffes lægter til tværskibs spær mellem mast og stævn. (SRP).
    Der skal følges op på, om vinteroverdækning er rettet til og klar ved Gudmann. (KE). KE meddelte, at overdækningen er klar, og at sejlmageren er klar til at hjælpe i påkommende tilfælde.
    Vinteroverdækning lægges på plads og spændes. Der skal skaffes puder til beskyttelse mod skamfiling hvor nødvendigt. Der skal indkøbes 4 stk. kraftige lastbilstropper til aflastning af vinteroverdækning mellem mast og styrehus. (SRP).
    Tage unødvendigt grej i land fra lukaf, styrehus og maskinrum. bundbrædder fra damdæk tages op og opbevares under "halvtaget".
    kølekappe på udstødningsmanifold, Alpha, renses. Pakningsmateriale til endebunde skal købes ( ~ kr. 500). (THH m. fl.)
    Kølekamre på Alpha aftappes, blændes af og påfyldes frostvæske. (~ kr. 800). (THH).
    Nedvaskning af maskinrum. (THH)
    Klargøring af skotter og beslag i maskinrum til maling når temperaturen er til det.
    Slibning af styrehus så det kan lakeres når temperaturen er til det.
    Skrabning af skandæk og lønningsbrædder indv.
    Dørkplanker i maskinrum males. (THH m. fl.)
    Rense brændstof lagertank.
    Ændre og montere brændstof påfyldningsdæksel SB.
    Før 2025 skal der være eftersyn af flåder og nødsignaler (SRP).
    optælling af maling og supplerende indkøb af maling og pensler/ruller før beddingsophold 2025. (SRP).
    Damskotter slås og beges under beddingsophold 2025 (Jens Martensen og OS). SRP tager kontakt til skibstømrer Jens Martensen for at få et overslag over arbejdets omfang og omkostninger

    Joller:
    sejl af, tørres og pakkes væk på "Broen".
    Tages op. tømmes for bundbrædder og løst grej.
    Dækkes af.

    I alt vurderede bestyrelsen, at udgifterne ville beløbe sig til kr. 50.000. Et budget over disse udgifter vil blive opstillet og fremsendt til sponsorerne med anmodning om at bruge de indkomne midler til formålet.
  1. Fremtidige indsatsområder (JUR)
    Aftalt møde med Nationalparken og Kalø højskole
    Sejlads for Havhaven
    Søndag 6. oktober 2024 deltog Rigmor i en vellykket aktion i samarbejde med fritidsfiskerne om at udsætte fiskeyngel, som fritidsfiskerne har opdrættet i samarbejde med DTU Aqua og Venø Fishfarm. Aktionen vil blive beskrevet i dagspressen og på fiskernes og Rigmors hjemmeside. Fra Havhaven har vi fået en lignende anmodning om at assistere dem med at udlægge ankre til nye liner. Sidst på måneden mødes formanden med repræsentanter for Nationalpark Mols Bjerge og forstanderen for Kalø Højskole. Alle disse initiativer sigter mod at gøre Rigmor synlig som et aktivt skib, der interagerer med andre foreninger og stiller sin platform til rådighed i indsatsen for det maritime miljø.

     
  2. Kommunikation (JUR)
    I forbindelse med Kystkulturfestivalen oplevede vi svigt i kommunikationen. Formanden påtager sig ansvaret for manglende kommunikation til medlemmer og deltagere. Det vil der blive rettet op på. Men kommunikationen har også svigtet flere gange, når der skulle meldes ud fra skippere om onsdagssejlture eller andre udflugter. Bestyrelsen besluttede derfor at bemyndige formanden til at oprette en ny hjemmeside med det formål at styrke kommunikationen, skabe større liv på siden og forsøge at inddrage flere medlemmer iarbejdet. Der er blevet nedsat en redaktionsgruppe bestående af Jørn Uz Ruby, Dieter Betz, Bodil Pugh og Keld Farver, som forsøger at lave en side, hvor hele gruppen har adgang til siden. Første møde i redaktionsgruppen er afholdt, og bestyrelsen vil løbende blive orienteret om arbejdet. Udgifterne forsøges holdt på et minimum, idet vi laver det meste arbejde selv.

     
  3. Eventuelt.
    Før mødet havde Luffe meldt, at han træder ud af bestyrelsen pga. sygdom. Første suppleanten, Sonnich Jensen, er orienteret, men ønsker ikke at indtræde som fuldgyldigt medlem. Det gør anden suppleanten, Steen Roar Petersen, til gengæld.
    Julemarkedet er fastlagt til 30.11 – 1.12. og Bodil Pugh er tovholder. Vi aftalte at stille borde op torsdag (KE, Keld, Torben H. og Jørn Uz deltager), pynte hallen og indrette boder fredag, inden vi åbner lørdag kl. 10–17 og
    søndag 10–14
    Julefrokosten finder sted 23.11. kl. 17. KE undersøger, om vi kan booke Skudehavnens Fælleshus og Keld forhører sig, om Sejlklubbens lokaler evt. er ledige. Når stedet ligger fast, meldes endeligt ud.

    Referent
    Jørn Uz Ruby