Bestyrelsesreferat
Bestyrelsesmøde 11. december 2024
Orientering om kulturhavnsprojektet og planlægning af generalforsamling den 22. februar 2025. Nytårskur fastsat til 23. januar 2025.
Bestyrelsesreferat·
REFERAT
Bestyrelsesmøde 11. december 2024 kl. 10.00 i Den Røde Hal.
Til stede: Jørn Uz Ruby, Søren Høg, Keld Farver, Knud Erik Nielsen, Torben Hansen, Steen Roar Pedersen.
Afbud: Sonnich Jensen, Palle Dannemand.
1. Godkendelse af referat fra sidste møde. Referat fra den 13. november 2024 blev godkendt uden kommentarer.
2. Økonomi. Tilgået 4 medlemmer siden julemarkedet, der i øvrigt gav et pænt positivt resultat. Økonomien har ikke ændret sig væsentligt siden sidste møde.
3. Orientering - Kulturhavn og samarbejde med Fregatten og Nationalparken. Formanden orienterede om, at der snarest er et sæt vedtægter klar til en overordnet organisation, der har til opgave at fremkomme med forslag til, hvad det er havnens aktører vil med kulturhavnen – set i relation til kommunen. Overordnet søger organisationen at få alle 4 havne (hvoraf de 3 er privatejede) med i oplægget. Det er tanken, at der oprettes et råd, der kommer til at bestå af repræsentanter fra Beddingslauget, Fiskerne og lokal TS. Rådet skal kun have en rådgivende funktion i forhold til kommunen.
4. Kystkulturfestival 30.08.2025. Formanden søgte emner til at medvirke til næste års kystkulturfestival. Søren har accepteret at være Rigmors repræsentant vedrørende den overordnede markedsføring. Knud Erik har indtil videre meldt sig som tovholder for Rigmor.
5. Ændring af Generalforsamling til 22.2.2025. Ændring af datoen blev vedtaget. Generalforsamlingen afholdes i Sejlklubbens lokaler, med start klokken 10.00. Dagsorden er udarbejdet. Indkaldelse til generalforsamlingen sker snarest. Der skal være tilmelding, hvis man ønsker at spise ved generalforsamlingen.
6. Nytårskur. Dato for nytårskuren blev fastsat til den 23. januar 2025 fra 15.00 – 18.00 i den Røde Hal, Vestervej 19 i Ebeltoft.
7. Gennemgang af udvalg og kalender for 2025. Resultat af dette punkt udsendes senere.
Referent: Søren Høg
